På afdelingsmødet i maj 2025 blev det vedtaget at oprette to udvalg i afdelingen, et aktivitetsudvalg og et børneudvalg.
38 Gruppen (aktivitetsudvalget) er sammensat af beboere og repræsentanter fra bestyrelsen. 38 Gruppen arbejder for at styrke fællesskabet og beboerdemokratiet i afdelingen og på at få skabt et tilhørsforhold til afdelingen, så beboere går fra at være "passive lejere" til "aktive medejere".
Vil du være med i udvalget?
Du kan sende os en mail på afd38@aab.dk. Du skal være indstillet på at deltage i minimum fire møder om året. Ved at engagere dig i udvalget bruger du din beboerstemme og bidrager til et vigtigt og sjovt arbejde sammen med andre beboere i afdeling 38.
Aktivitetsudvalget arbejder ud fra et kommissorium, som du kan læse her: Kommissorium for aktivitetsudvalget
Børnedemokraterne (børneudvalget) er sammensat af afdelingens børn og repræsentanter fra bestyrelsen. I fællesskab planlægger børnene og de voksne i udvalget aktiviteter for afdelingens børn. Børnene vil også blive taget med på råd ved store forandringer på vores fællesarealer, f.eks. legepladserne. I udvalget arbejder vi for at styrke børnenes tilhørsforhold til det sted de bor og øge deres interesse for beboerdemokratiet.
Børneudvalget mødes cirka hver anden måned og der bliver indkaldt til møderne med opslag i opgangene. Hvis du har nogle spørgsmål, kan du kontakte os på afd38@aab.dk.
Børneudvalget arbejder ud fra et kommissorium, som du kan læse her: Kommissorium for børneudvalget
Til Frivillig Fredag den 25. september 2025 havde vi besøg af social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen til en snak om blandt andet børneudvalget. Det kan du læse mere om her: Frivillig Fredag satte fokus på fællesskab i afdeling 38